
KONTAKTOPLYSNINGER
Vi takker for jeres tålmodighed og forståelse i byggeperioden.
Er der problemer – så kontakt os endelig:
Sümeyye Altintas
Entrepriseleder
Mail: [email protected]
Tøv ikke med at kontakte os, hvis der er noget, vi kan gøre bedre.
FØLG BYGGERIET
GENERELT
Denne side er oprettet, så vi i Nordstern kan informere offentligheden om projektet Capella. Projektet Capella vil foregå på byggefelt C Islands Brygge og består af to rækkehuse, to boligtårne og en p-kælder.
Nordstern har været i gang med byggearbejdet siden sommeren 2024, og der er sket en del på byggepladsen. Spuns- og piloteringsarbejdet er afsluttet, bundpladen til kælderen er støbt, elementmontagen er afsluttet og grundvandsanlægget er nedtaget. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med indvendige og udvendige arbejder.
Vi er fuldt ud bevidste om, at det kan være generende at være nabo til en byggeplads. Vi bestræber os derfor på at tilrettelægge arbejdet, så generne reduceres mest muligt. Desværre kan vi ikke helt undgå støj og støv i perioder.
Vi overholder selvfølgelig til enhver tid reglerne for Københavns kommune.
Arbejdstiden for støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder vil være:
mandag-fredag 07:00-18:00 og lørdage 08:00-14:00
Arbejdstiden for særligt støjende arbejde vil være:
Mandag-fredag 08:00-17:00
MILEPÆLE
- Spuns- og pæleramning: Arbejdet er afsluttet
- Vibrering af spuns for optræk: Arbejdet er afsluttet
- Grundvandssænkning: Arbejdet er afsluttet
- Bundplade til kælder: Arbejdet er afsluttet
- Elementmontage: Arbejdet er afsluttet
- Forsyninger: Pågår. Forventes afsluttet sommer 2026
- Hejs på tårnene: Forventes afsluttet sommer 2026
- Gartnerarbejde: Forventet opstart sommer 2026
BYGGEPLADSENS STADE
Byggeriet har nået en vigtig milepæl, da vi nu er færdige med elementmontagen, og tårnkranen samtidig er blevet nedtaget. Den kommende periode vil derfor være præget af flere væsentlige næste skridt i projektet. Inden for den nærmeste tid får bygningen tæt tag, hvilket gør det muligt for alvor at igangsætte de indvendige arbejder. Her vil håndværkerne blandt andet arbejde videre med installationer, vægge, malerarbejde, inventar m.m.
Samtidig fortsætter de udvendige arbejder med taghus, facader og øvrige detaljer omkring tårnene og rækkehusenes ydre.
I løbet af sommeren forventer vi også at påbegynde arbejdet med udearealerne, hvor gartneren går i gang med at forme områderne.
Vi glæder os til at følge udviklingen de kommende måneder og til at se både bygninger og udearealer tage endelig form.
De afsluttende plantearbejder samt færdiggørelsen af den resterende vestlige del af den grønne midterrabat forventes udført ultimo 2026.
Vi støber vores rampe i den sydlige del af vores byggeplads tirsdag den 25. august 2026 kl. 07.00 til onsdag den 26. august 2026 kl. 02.00.
Der er tale om en omfattende betonstøbning samt efterfølgende glitning, som kræver en sammenhængende og uafbrudt indsats.
Se nedenstående oversigt for placering:

I den forbindelse vil der være betonbiler, som kører til og fra byggepladsen, og der må derfor forventes øget aktivitet samt perioder med støj og belysning i området. Da arbejdet foregår i den sydlige del af byggepladsen, vil transporten primært ske via vores sluse.
Vi har fået kommunens tilladelse til at gennemføre arbejdet og vil naturligvis bestræbe os på at udføre støbningen så effektivt som muligt, så arbejdet kan afsluttes hurtigst muligt.
Nordstern beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre – særligt i de tidlige og sene timer. Vi vil gøre vores bedste for at begrænse støj og øvrige gener mest muligt.
MED VENLIG HILSEN


Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:
Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.