FØLG BYGGERIET

Denne side er oprettet, så vi i Nordstern kan informere offentligheden om projektet Capella. Projektet Capella vil foregå på byggefelt C Islands Brygge og består af to rækkehuse, to boligtårne og en p-kælder.

Nordstern har været i gang med byggearbejdet siden sommeren 2024, og der er allerede sket en del på pladsen. Spuns- og piloteringsarbejdet er afsluttet, bundpladen til kælderen er støbt og grundvandsanlægget er nedtaget. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med betonelementmontagen og nogle indvendige arbejder.

Vi er fuldt ud bevidste om, at det kan være generende at være nabo til en byggeplads. Vi bestræber os derfor på at tilrettelægge arbejdet, så generne reduceres mest muligt. Desværre kan vi ikke helt undgå støj og støv i perioder.

Vi overholder selvfølgelig til enhver tid reglerne for Københavns kommune.


Arbejdstiden for støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder vil være:
mandag-fredag 07:00-18:00 og lørdage 08:00-14:00

Arbejdstiden for særligt støjende arbejde vil være:
Mandag-fredag 08:00-17:00

Vi takker for jeres tålmodighed og forståelse i byggeperioden.

Er der problemer – så kontakt os endelig

Tøv ikke med at kontakte os, hvis der er noget, vi kan gøre bedre.

MILEPÆLE
Spuns- og pæleramning: Arbejdet er afsluttet
Vibrering af spuns for optræk: Arbejdet er afslutttet
Grundvandssænkning: Arbejdet er afsluttet
Bundplade til kælder: Arbejdet er afsluttet

Udvidelse af byggeplads: Byggepladsen vil blive udvidet mod Islands Brygge i forbindelse med fjernvarme arbejdet. Byggepladshegnet vil blive flyttet tilbage forår 2026

Elementmontage: Pågår. Forventes afsluttet forår 2026

KRAN PÅ BYGGEPLADSEN
En kran er i øjeblikket opstillet på byggepladsen. Kranen benyttes til løft af materialer og udstyr og har en rækkevidde på 50 meter, hvilket betyder at den svinger ind over både byggegruben og de omkringliggende ejendomme.

SIKKERHED
Det er selve løftet, ikke kranens svingradius, der har betydning for sikkerheden
Kranen er udstyret med vægt- og vindmåler og programmeret til automatisk at overholde løftekapaciteter i henhold til kranens belastningsdiagram – det er teknisk umuligt at overstige disse grænser. Når det er frostgrader, fører vores montageunderentreprenør løbende tilsyn med tårnkranen for at sikre, at der ikke sker nedfald.

ELEMENTMONTAGE
Vi påbegynder elementmontagen i uge 38. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af foråret 2026

I denne periode vil der være øget tung trafik i området, særligt i form af lastbiler med betonelementer, til og fra byggepladsen via Islands Brygge – særligt på den sydlige del af pladsen. Vi gør naturligvis vores bedste for at minimere gener og sikre, at trafikken afvikles så sikkert og hensynsfuldt som muligt.

GRUNDVANDSSÆNKNING
Grundvandssænkningsanlægget er nu afrigget og ikke længere er i drift. De udlagte jernplader vil blive fjernet, og området vil blive gennemgået og retableret. Arbejdet udføres, så forholdene bringes tilbage til samme stand som før etableringen af anlægget.

Retableringen forventes afsluttet i løbet af foråret 2026.

chevron-down

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.